Alle de køer, vi har på Klovborg, samt de andre gårde, er af racen "Jersey".
Jerseykoen er god til mælkeproduktion, bl.a. fordi dens mælk indeholder mere fedt, protein, flere mineraler og vitaminer end andre køers mælk gør.
Racen har også den fordel, at den ikke er så stor som en almindelig malkeko. Det betyder, at den ikke skal have så meget at spise for at præstere. Det giver en fordel for klimaregnskabet, da man får mere for mindre. Det mener vi er ret bæredygtigt.
Koen er det væsentligste element i produktionen på Klovborg - gode køer er lig med godt og meget mælk, og der med et godt grundlag for indtægt. Derfor er det også vigtigt for os, at den enkelte ko har det godt og trives.
En ko lever ca. 4 - 5 år, og det efterfølgende beskriver de forskellige stadier i en kos liv.
I stalden bliver der holdt øje med, hvornår de enkelte køer er i brunst, ved hjælp af HEATTIME. Anlægget er et halsbånd med indbygget chip, der registrerer koens aktivitet. Som en ekstra ting er der i dag også en registrering af koens tyggetid. Er tyggetiden uregelmæssig, får vi en alarm, der indikerer, at koen skal tilses for mulig sygdom.
Herefter kommer der en "Inseminør", og fører sæd fra en tyr ind i koen. De køer, der er i brunst, bliver samlet, så de er klar til inseminøren, der stort set kommer hver dag. Sæden, som koen skal have, opbevares under køl (frost) under transporten.
Alle vores kvier bliver insemineret med køn sorteret sæd så de kun får kviekalve. Køerne får 70 % køn sorteret sæd. De restrende får Angus, som er en kødkvægrace.e
Inseminøren renser først endetarmen på koen. Derefter føres sæden ind i koen. For at kunne styre det hele bliver alle dataer på koen registret på en lille computer, og bliver senere overført til Klovborgs computer.
Alle data på en ko bliver opbevaret i en database, som vi kender det fra os mennesker. Hos os hedder det CPR nummer, i ko verdenen hedder det CHR nummer.. Princippet er det samme, vi ved alt om koen.
En ko går i ni måneder inden den skal kælve. I den sidste tid går de i "Goldstalden", hvor de så kælver. Man kan sige , at goldperioden er en form for barsel. I den tid bliver de ikke malket. Den skal "bare"restituere og gøre klar til et aktivt malkeliv, efter den har født sin kalv.
Koen kælver selv for det meste. Kalven drikker selv det første mælk. Det er meget vigtigt, at kalven får råmælk fra koen, da den er født uden antistoffer. Dem får den til gengæld i den første mælk, så den er klar til livet.
Så er der kommet endnu en kalv til bestanden på Klovborg, det gør der 5 gange om dagen året rundt.
Efter 1-2 dage sammen med moderen, bliver kalven flyttet over i kalvestalden, hvor den så går til den er ca. 3½ måned. De mindste kalve går enkeltvis, sådan man bedre kan holde øje med, hvor meget de får at spise, samt hvordan de udvikler sig. Kalvene bliver fodret med komælk samt hø og kraftfoder.
Fra "vuggestuen" bliver kalvene flyttet over sammen med andre større kalve til " børnehaven". Når Kalvene er ca. 1 år gammel, er de selv klar til og blive i insemineret. Dermed ændrer den status, og så er den blevet til kvie (en ko der ikke har født).
Alle kalve går på Klovborg til de er 5 måneder, derefter kommer de på Fossevangen, til de er drægtige.
De drægtige går på andre ejendomme. Vores antal af drægtige kan godt svinge lidt, da salg til eksport går lidt op og ned.
En ko skal have en kalv om året for at opretholde en god mælkeproduktion.
35 provcent af køerne bliver udskiftet over året. 5 procent dør for os. Det vil ci gerne gøre bedre. vores mål er 3,5 %.
Resten gåt til Danish Crown slagteriet i Aalbor Øst og bliver til hakkekød og bøffer.
En ko kælver i gennemsnit 3 gange i sit liv, og derefter bliver den slagtet.