Gårdene

Forside / Gårdene

Her kan du læse hvordan vi har drevet Klovborg siden overtagelsen i 1976.

 

Klovborg er beliggende syd for Ø. Brønderslev i kanten af Vildmosen og derfor med megen lav jord. 
18. august 1976 overtog vi Klovborg fra en driftig landmand som gennem 11 år havde opbygget ejendommen
fra 11 ha. til 45 ha. og øget kostalden fra 8 køer til 62 køer, gennem hårdt og målbevidst arbejde, men nu havde
lyst til at prøve noget andet i en alder af 48 år.

Jeg var næsten færdig driftsleder fra Bygholm og Lis på vej til at blive pharmaceut i København.
På trods af en meget varm sommer var der stadig gang i markerne og vi kunne køre i de mest lavt liggende
marker der var på ejendommen. Tingene gik vores vej og vi fik fyldt godt op med produktionen gennem de
første år og dermed fik gang i vækst tankerne.

70 køer i 1978 var det dobbelte af gennemsnittet, men 180 kunne nu give et andet liv med ansatte og en
bedre hverdag. 

September 1979 blev den nye kostald indviet, Niels var da et halvt år og deltog interesseret fra
barnevognen. En ny vej var startet med løsdrift og malkestald, og et foderbord med kæde og
begrænset æde plads havde set dagen lys, køerne trivedes og vi var pave stolte over den sejr det
var at kunne få et sådan anlæg i gang, jeg var lige fyldt 25 år og Lis havde fast arbejde og indtægt
fra apoteket i Brønderslev. Lis` arbejde har altid været et stort plus for Klovborg både menneskeligt
men også økonomisk.

1981 var året hvor Danmark havde de højeste renter og nettet blev strammet omkring os, vi øgede
produktionen til 210 køer og hev os igennem til renterne faldt i 1982, en oplevelse som min far
sagde alle burde prøve, det at mangle likviditet det glemmer du aldrig. Det var også året hvor
Klaus blev født og nu havde jeg 2 fremtidige landmænd i kikkerten.

Dræning har altid været en del af Klovborg og i 1983 blev det første store projekt startet hvor 25
ha. vest for ejendommen blev gjort dyrkning sikre, senere har vi lagt mange km dræn i vore
marker. Tingene kørte videre og ved mælke kvoternes indførelse i 1984 var vi oppe på 230 køer og en
mælkeproduktion der gjorde at vi kom ind med god kvote, anlægget passede bedre til 200 køer
end 230 og kvoten gjorde at vi blev sat ned med 8 %.

Firserne kørte videre med kvoterne og en stigende pris som var betalingen for indførelsen af
kvoten. Det gik ind til 1989 hvor vi også var blevet en del af MD, efter at Nordjysk mejeri selskab
blev en del deraf. Det gav 25 øre ekstra 2 år og det er de år hvor indkomst skatten virkelig
begyndte at true os. Det var også de år der var mange jordfordelinger i området og vores areal
sneg sig op på 80 ha.

Gitte og Ellen kom i 1986 og 1987 og den komplette familie var etableret.
1987 var også året hvor vi startede op med bærme fra Spritfabrikken, vores start med biprodukter
som gav en del udfordringer med og få til at fungere. Samarbejdet med Spritten kom til at give os
en masse gode oplevelser dels ved og komme til at kende de forskellige snaps, men så sandelig
også den kontakt vi kunne give dem til landbruget og så de gange hvor vi har brugt dem som
sponsor for ting her eller noget vi har deltaget i. Spritproduktionen stoppede i 2012 og dermed ikke
mere bærme.

Den statiske produktion passede os ikke og der var tegninger fremme om svinestald og fårehold.
Fårene kom til og de 100 moderdyr holdt nogle år, men selv om jeg havde prøvet og klippe og
arbejde med får i New Zealand blev det aldrig den store succes.
Køerne var det primære, derfor ændrede tingene sig ved at naboen mod syd Poul Schumacher
kom og ville sælge ejendommen. Efter 3 måneder og en kasse X-mas gik handlen igennem med
overtagelse på min fødselsdag 12. april 1991. Vi fik mere kvote og kunne nu fylde stalden og blev
beriget med et bygningssæt mere.

Laden som var lavet i enden af kostalden, med tanke om at den kunne blive stald blev indrettet i
1992 efter at der var bygget en ny lade i forlængelse med det nuværende staldanlæg.
Den første nye gylletank blev lavet i 1989, det gyldne år og grundet de nye kapacitets krav, vi
måtte ikke længere køre gylle ud året rundt.
Nu gik det stærkt da næste nabo Erik Johansen meldte sig som sælger af deres ejendom, den
måtte vi have og nu havde vi jo plads til flere køer, en ejendom som omkransede vores marker
med et godt bygningssæt og en fin besætning som hurtig blev afsat til fine priser.
Bygningssættet på Granvej var jo godt og blev indrettet til 500 fedesvin, vi kørte selv produktionen
12 år, og lejede stalden ud derefter, 2011 blev bygningssættet solgt med 2 ha.
Det gik godt og i 1995 blev malkestalden for lille og blev fornyet med en 2 gange 16 side by side
malkestald. Kvoten strammede stadig og 1997 købte vi en fjernejendom i Hollensted, kun for at få
fingre i kvoten, som oven i købet blev toldet. 3 år havde vi ejendommen og det gik næsten lige op,
hvis det ses med positive briller.
Produktionen gik fremad og i 1999 var det næste fjernejendom på Starengvej der kom ind i folden,
igen for at få mere kvote, denne gang dog uden at den blev toldet. En ret forsømt ejendom med en
masse plastik, vi drev den 4 år og solgte så til naboen, det gav 2 vindere vi var glade for at komme
af med den og han var glad for at få den.

2001 havde vi behov for mere kostald, og lavede en parallelt med den vi havde. Byggeriet startede
11. sep. 2001, dagen hvor de to tårne i New York blev angrebet, og der kom en ny terror
dagsorden. Vi kørte videre med samme stald opbygning og mål, men måtte dog skifte Stranko
kæden ud med et nyt Mullerup feder anlæg, kæden kunne ikke nå så langt og vi havde behov for
at køerne kunne passere igennem foderbordet flere steder.

Masser af plads og vi var oppe på godt 400 køer, en fin størrelse og der var kommet 4 pladser
mere i malkestalden så der nu var en 2 gange 20. Det var også de år vi startede op med majs
igen, efter nogen forkølede forsøg i midt firserne. De kom til at presse helsæden ud af fodringen, men
sådan har der jo været nogle skift igennem tiden.

Niels var godt i gang med landbrugs uddannelsen og havde ønske om og blive selvstændig, hvilket
passede fint ind i vores plan, der kan jo næsten ikke opnås noget bedre end at næste generation
har lyst til det samme som du selv har beskæftiget dig med. I 2004 blev han færdig som agrar
økonom på Dalum, og fik straks arbejde på Djursland som kopasser, men med lyst til at få noget
selv når chancen bød sig.

Nytår 2004/2005 gik det stærkt, Niels overtog Lykkegård og vi købte Fossevangen. På en gang
var jordarealet fordoblet, og ko tallet øget med 270 køer. Køerne på Fossevangen blev dog solgt
efter 3 måneder, det var Holstein og vi har jo jersey, hvilket giver lidt konflikt med malkestald og
båse ved de ikke er samme størrelse. Der blev dog indkøbt nogen jersey så Klovborg kom op på
knap 500 køer, og Fossevangen blev ændret til kvie opdræt.

Lykkegård havde også Holstein, og båsene var mere passende til jersey. Vi snakkede om det
efteråret 2005, 3 uger efter var det klaret, en landmand ved Tårs havde købt naboen med jersey
men ønskede Holstein, og ved Pandrup var der en som stoppede. Dagen startede med 150
Holstein og sluttede med 200 jersey. Det gør det også nemmere med opdrættet når det er samme
slags. Alle kalve kommer til Klovborg og på Fossevangen når de er ca. 7 måneder og tilbage igen
omkring en måned før de kælver.

2006 kom Mosegården ind i billedet og blev en del af vores I/S, der er 165 ha og på det tidspunkt
160 Holstein køer på ejendommen. Mosegården ligger i vildmosen og har næsten hele jorden som
spagnum, som er godt til kartofler, vi lejer derfor noget jord ud til det hver år. Køerne blev også
byttet til jersey og der er nu 265 jersey køer i stalden.
2007 var det så Engbrogård, 65 ha og 100 køer der trængte til en ny ejer, vi solgte dem hurtigt og
bruger nu stalden til de sen drægtige kvier, 165 kan der være i kostalden. Alle de andre gamle
bygninger har vi fjernet, de var virkelig sanerings modne. Det var også en ejendom som trængte til
dræning og få ryddet op i plastikken, men ellers en meget harmonisk ejendom som passer fint ind i
vores fremtid.

1. juli 2008 kom så Vibholm til, nærmeste nabo til Fossevangen som vi mente vi burde have selv
om det var en svine ejendom med 2 bygningssæt. Grisene blev solgt hurtigst mulig og vi lejede
staldene ud til Jan Ulrich, som bruger dem til slagtesvin.
1042 ha. have vi nu fået samlet, og havde dermed fået samlet alt det som vi kunne ønske samtidig
med at der jo var blevet en stor gæld her ved indgangen til det finansielle sammenbrud.

2008 var også året hvor vi fik malke robotter, der havde været nogle kraftige problemer med
mandskab igennem et par år og vi havde fået nogle unge folk fra Ukraine til at hjælpe med køerne. Vi troede ikke på det ville blive fremtiden og valgte derfor teknikken.
7 robotter kom i gang på Klovborg februar 2008 og i maj startede vi 3 op på Lykkegård. De sidste 4
kom så på Mosegården i starten af 2009. Der kom så 2 mere på Klovborg 2011 så der nu var 16
styk tilsammen. Det gav en anden arbejdsdag, men dog stadig en del arbejde fordelt over hele
døgnet, hvor der før var nogle faste tidspunkter.

2008 var også året hvor der kom en ny finanskrise og dermed en anden hverdag for os. Likviditet
havde der været rigelig af hvilket også kan ses ved vores store opkøb af ejendomme gennem
nogle år. Det blev nogle år med øget fokus på indtjening og optimering af det vi havde.

2009 var et rædsels år med et voldsom fald i mælkeprisen , vi tilpassede så meget som muligt.
De næste par år var vi stadig presset på mælkeprisen .

2011 blev den mest besværlige høst vi kan mindes, det endte med at vi havde ca 50 ha. som
ikke blev høstet. Det har vi gjort alt for og ændre og 2012 blev en rimelig god kornhøst, vejret
drillede så ved majshøsten ligesom de var noget
trykket på grund af den kolde sommer.

Alt kan ændre sig og 2013 havde vi en god stigning i mælke prisen. Der havde været den
bedste sommer i flere år, hvilket passede vores lave jorder godt, og så blev vi færdige med at høste i
august, det kan jeg ikke huske er sket siden 1976.

 

Efter 2013 hvor vejret og priserne var med os, blev det hverdag igen, vi øvede stadig tilpasning. Naboerne til Mosegården ville gerne købe de 130 ha., som hørte til den .De blev solgt 1 april 2015 for 25 mio. og vi fik sænket vores balance, ligeledes besluttede vi at leje vores kornjord ud fra 2015. Det var en ny tanke; hvor vi ikke ligesom tog alle muligheder, men også begyndte at vurdere om vi skulle alt.

En beslutning vi senere er blevet meget glade for. Vi kan se, at Per Jørgensen, som har lejet omkring 300 ha.,er dygtigere til det. Vi har stadig nok at lave og køber nu korn direkte fra foderstoffen med sikkerhed på prisen et år frem, eller hvor længe nu kontrakten løber.

Robotterne bliver mere omkostnings tunge, og i 2015 blev de udskiftet med en 32 swing – over malkestald. Det kræver noget mere mandskab, men giver også en mere struktureret hverdag. Efter lidt indkøring kører det nu godt og vi er tilbage ved det mere simple, som passer godt til os.

2015 er også året, hvor mælkeprisen tager endnu et dyk. Vi havde måske nok forventet det på grund af, at mælkekvoterne stoppede, men ikke at det fortsatte ind i 2016 og først ændrede sig i 3 kvartal. Det kan bedst beskrives som en ”kold tyrker”. Ingen havde forestillet sig, at det var muligt at komme under 2 kr. for en liter mælk, men det skete i 5 måneder. Vi blev ramt lidt af lykken ved at kunne sælge 2 vindmølle grunde, og på den måde kunne vi holde nogenlunde balance i økonomien.

18 august 2016 var dagen, hvor vi havde været på Klovborg i 40 år. Det blev fejret med telt i gården, fadøl, og hvad dertil hørte. En fantastisk dag hvor mere end 200 mennesker kiggede forbi, og som toppen af poppen fik vi nogle få dage efter besked om, at mælkeprisen ville stige i september.

I maj måned 2017 skiftede vi malkerobotterne på Lykkegård ud men en simpel 2 * 12 malkestald og øgede ko tallet med ca. 80 køer. Endnu engang for at forenkle hverdagen en smule, samtidig med at vores vedligeholds omkostninger kunne blive lavere. Malkerobotterne på Mosegården fortsætter og kører meget stabilt, ligesom køerne malker rigtig godt, især når vi kører med lidt lavere belægning.

Vores markdrift består nu kun af majs og græs, hvilket ser ud til at være en god løsning. Vores udbytter og kvaliteter er bedre, og det kvitterer køerne for med en bedre ydelse. Det er vores nuværende fokus, indtil at nye ideer eller tanker kommer, for vi er ikke kommet til det sted, hvor vi mener, at alt er perfekt.

 

Skrevet af Lars Pedersen